Forside

Katrines hjemmeside

Velkommen

Livet er skrøbeligt, uforudsigeligt og dyrebart. Det jeg elsker højest i verden er min store familie, mine to dejlige børn og min skønne mand.

Herunder kan du læse lidt om, hvad der sker i mit liv lige nu!

Februar 2013

Overvejer at starte forfra og lave en ny hjemmeside... det kan jeg víst godt sætte pænere op med med ophobede erfaring...

Hmmmm...og tja... nu bliver Sophie 5 i næste uge. Og presset er stort. Hun har en list så lang over ting jeg skal lave, og som man skal have til sin fødselsdag... men middagsmaden. DER har jeg vundet. Risengrød :-)

Må også snart have opdateret billederne på siden :-)

K

November 2012

Hop hop- HO HO HO...

Har lige grinet mig igennem mine egene skriverier - som jeg tænker kun er mig der nogensinde ser. MEN med weblivets uransagelige veje så er det vel ikke til at sige.

Mikkel er nu ni og han er stadig fantastisk. Et af de mest empatiske og følsomme væsner jeg har mødt, og jeg er stolt af at være mor til ham. Jeg er så ikke altid så stolt af mig selv som mor, men ... lad nu det ligge.

Lektier er i Mikkels liv dog en hån mod alt hvad der står for godt, grønt og sundt i en drengetilværelse - så det bokses der noget om.

Sophie giver os kamp til stregen - hvis hun ikke bliver diktator af Danmark - så ved jeg ikke !!!

Hun er snart fem, men dem der skriver om 'min fire-årige teenager' har alligevel fat i noget der. Glæder mig til det også (MUAHAHAHAHHAAH læs: ond latter)

Hun går KUN i kjoler og alt skal helst have den rigtige historie eller være den rigtige farve. Fx:

"den er lyserød - ik' mor" eller "Anne Sofie har også en nederdel der ligner - ik' mor" eller "prinsesser har ikke grønt på - vel mor?" - ja tjahhh - godt at faren tager de fleste tøjkriser. Jeg ligger bare to stykker ud - og så er det at vælge en af dem!!! ONDE MOR!

Glæder mig til jul og knas - og har i år valgt at droppe pakker i sokken (læs nedenfor) - Mikkel kneb en tåre, men min hårde linje bunder egentlig i godhed (forsøgte hun sig...) det udvander juleaften (forklarede hun sin søn pædagogisk...)

I virkeligheden er jeg bare RØV træt af at købe små lortegaver i hobetal...

Hej for nu...

December 2009

JUL JUL JUL JUL ...tralalallalall... JU-uuuu-ul ;o)

Spørgsmål: er det ok at hænge en gammel sok (m. hul), der faktisk er lidt snavset - omend ikke fuldt udsprunget som 'sur sok' endnu, op til sin mand og sin datter - for derefter at putte sokke-gaver i?

Det kan vi jo lige lade stå lidt, og så glæde os over, at der overhovedet ER overskud til at putte noget i sokkerne!

Copyright © All Rights Reserved

For julen har bragt velsignet bud... om sytten tusinde arrangementer, fødselsdage, pebernødder (UDEN æg) - og en gaveliste, hvor íntet endu kan krydses af. Lyder jeg stresset og lidt bitter. Det første måske, men ikke det sidste.

Jeg elsker jo julen; jeg elsker, at jeg har så stor en familie, at den nemt fylder hele december måned op med knas, julehygge og gløgg i lange baner. Men jeg er også nået der til i mit liv, hvor jeg sætter pris på roen ved en dag helt uden planer, eller som lige nu, hvor jeg kan læne mig tilbage med god samvittighed, mens vores nye rengøringshjælp (læs: fantastiske...) løber rundt og ordner alting. Juhuuuuuuuuuuuuuu

Så måske er det ok, at JEG køber alle gaverne til jul - og at jeg er den eneste i huset, der ikke har julesok ved brændeovnen - når nu jeg egentlig elsker at gøre det for andre, som jeg selv elsker (og elskede som barn - Tak MOR)

Ellers løber tiden og at min far har mere tid , hviket er en kærkommen velsignelse for vores hverdag. Så - tak FAR.

Julekram fra en stresset julemor - med let til gråd!

Oktober 2009

Længe siden jeg har fået skrevet på siden, men skolestart, jobstart og to børn giver ikke meget tid til eftertanke og fordybelse. Men det er nu stadig det, som jeg vil skrive lidt om denne gang.

Det er sgu' hårdt! Og alle andre børnefamilier har vel været det igennem. Måske kommer tingene på forskellige tidspunkter i livet for forskellige mennesker, men jeg tror det kommer. Det store spørgsmål. SPØRGSMÅLET.. som jeg har stillet mig selv ofte på det sidste - Er dét det bedste jeg kan få ud af den tid jeg har til rådighed!

Svaret er jo ikke ja eller nej, men jeg er midt i min identitetskrise nået frem til, at det nok handler mere om vælge fra... end at vælge til. Lyder det som en kliché? Jeg er sikker på at andre før mig har fundet ind til denne velbevarede hemmelighed i mit liv, men nu er det jo altså lige mig det handler om - og ikke dem! 

SÅ JA - jeg vælger fra og vælger forhåbentligt på den måde en masse gode stunder til.

Så ud med hjemmebagte pizzasnegle og ind med ristede løg!!!!

Kærlige tanker til alle jer der læser dette. Katrine (mor til 2, kone til 1, og nu tættere på at finde ind til sig selv igen)

Maj 2009

Så gik der vist lige et par måneder. Nu er april gået, og det har jo været den mest solrige i meget lang tid. DEJLIGT. Sophie går nu af sig selv, og Mikkel er startet i SFO i fredags. Store skridt for dem begge ;o)

Der var heldigvis også biler man kunne lege med i SFO'en ;o)

I denne weekend har den stået på have og terrasse arbejde. Dejligt at have blomstrende planter på altanen, og trætoppene har fået sig en tur.

Nu kommer søde maj med alle de dejlige forlængede weekender  - så mon ikke vi skal ned og se til sommerhuset... 

25/2-09

Hej igen!

Så gik der lige lidt tid inden jeg fik skrevet her igen. Det har været en travl tid. Efter Sophie er startet i vuggesstuen har vi hende næsten hjemme hele tiden. Syge børn... aarrgghhhh...

Elsker forårets komme. Vi har haven fyldt af vintergækker og erantis ;o)

På fredag bliver Sophie 1 år

7/1

Så kom 2009. Vi har haft en fantastisk afslappende og hyggelig jul og en super festlig nytåraften. JUHUUU....

Sophie er så småt ved at være staret i vuggestue og elsker det tilsyneladende ;o) Hun går rundt om borde og rejser sig selv...også i sengen om natten!

Mikkel er en skat, og en fantastisk storebror, der elsker sin søster. Han kan få hende til at grine som ingen andre.

7/12

Fremad fremad, Sophie kan nu trække sig hen over gulvet - juhuuu og UPS vi skal vist kigge lidt på hylderne. Julen nærmer sig også og på onsdag skal der juleshoppes i Malmø ;o)

25/11

PYHHHHAAAA en måned! Nu er barslen ved at få sin ende, og det er faktisk med blødene hjerte, at jeg må efterlade hende den lille. Hun er simpelthen så lækker for tiden, især nu hvor tænderne tager en velfortjent pause.

Hun kravler heller ikke endnu, og det ville jeg ellers gerne have været med til at lære hende.

Mikkel er en fantastisk dreng, og vi er nu blevet bedre til at have venner med hjem efter børnehave. Det er faktisk super hyggeligt ;o)

Julen nærmer sig, og i år er det hos os. Ret fantastisk, men også lidt skræmmende at skulle lægge hus til for første gang. Jeg er bare så endegyldigt voksen nu. 

Berlin var fantastisk og jeg MÅ tilbage igen.

28/10

Mikkel er blevet 5 år og min mor 60. Store tal og flotte aldre for to mennesker jeg elsker. Tak til alle dem der var med til at gøre Mikkels dag uforglemmelig og for alle de fine gaver.

Går nu og glæder mig til at se Berlin med mor og søster i midten af november.

17/9-08

Så er det blevet koldt udenfor , og Sophie har lært at sidde selv. Mikkel er startet i skolegruppe og bliver bare så stor - tænk at han snart skal starte i skole!